onsdag den 7. januar 2009
Inden hjem rejse
Jeg har set mange detajler på skolen, som jeg har studeret hjemme i Danmark, som f.eks. girafsprog. Dette har jeg gjort stor brig af, da jeg kender til det, og forstår hvor vigtigt det er.
Jeg har lært hvordan Montessoris tankegang er. Jeg har helt klart set ting, som jeg aldrig nogen siden kommer til at bruge hjemme i Danmark, men jeg har set mange fordele. Ideen med at hvert barn lærer forskelligt, og i sit eget tempo. Det er også en vigtig ting at røre og gøre, for at lærer. Jeg vil uden at sætte skolen i bås, sige at det underviser efter lærersstilene. Men mest røre og gøre, da mange børn lærer på den måde. og derfor fungere godt på skolen.
Jeg har lært at håndtere konflikter meget hurtigt, uden at have med modersmål som hjælpemiddel. Det er ikke altid sporg og ord der er brug for. Det kan ligeså godt være en handling, der kan løse et problem.
Jeg har lært hvordan Montessoris tankegang er. Jeg har helt klart set ting, som jeg aldrig nogen siden kommer til at bruge hjemme i Danmark, men jeg har set mange fordele. Ideen med at hvert barn lærer forskelligt, og i sit eget tempo. Det er også en vigtig ting at røre og gøre, for at lærer. Jeg vil uden at sætte skolen i bås, sige at det underviser efter lærersstilene. Men mest røre og gøre, da mange børn lærer på den måde. og derfor fungere godt på skolen.
Jeg har lært at håndtere konflikter meget hurtigt, uden at have med modersmål som hjælpemiddel. Det er ikke altid sporg og ord der er brug for. Det kan ligeså godt være en handling, der kan løse et problem.
Kulturen
Mange af de studerne er udlændinge, der kender til Montessorri skoler fra deres hjemland. De ønsker at give deres børn den bedste undervisning, samt at det er en privatskole, gør også at der ikke er så mange børn, så hvert enkelt barn kan få ekstra tid. Dette er nødvendigt, da mange af børnene er fremmedsprogede, med engelsk som deres andet sprog.
Der er også mange børn med specielle indlæringsproblemer, samt sociale problemer. Der er plads til alle på Milford Montessori School.
Det giver en fantastisk dynamik på skolen, at der er flere forskellige folkefag, som alle har noget forskelligt at bidrage med. Så alle kan lærer noget fra hinanden.
Der bliver holdt alle de normale armerikanske helligdage på skolen. Hvis en helligdag hører sammen med en speciel form for fest eller tradition, bliver dette holdt på skolen. Forældre og personale hjælper alle til med at få det hele til at løbe rundt. Det er en skole med en sjæl. Alle holder af hinanden og hjælper hinanden.
Selve skolen bliver styret af rektor, som er Regina Boffi. Hun har det sidste ord i hver enkelt detalje der bliver diskuteret på skolen, og alle retter sig efter hende. To af lærene på skolen er hende to døtre, så det er et familiested. Det er Regina der bestemmer hvordan skolen skal fungere og hvilke ting der skal undervises i klasserne.
Der er også mange børn med specielle indlæringsproblemer, samt sociale problemer. Der er plads til alle på Milford Montessori School.
Det giver en fantastisk dynamik på skolen, at der er flere forskellige folkefag, som alle har noget forskelligt at bidrage med. Så alle kan lærer noget fra hinanden.
Der bliver holdt alle de normale armerikanske helligdage på skolen. Hvis en helligdag hører sammen med en speciel form for fest eller tradition, bliver dette holdt på skolen. Forældre og personale hjælper alle til med at få det hele til at løbe rundt. Det er en skole med en sjæl. Alle holder af hinanden og hjælper hinanden.
Selve skolen bliver styret af rektor, som er Regina Boffi. Hun har det sidste ord i hver enkelt detalje der bliver diskuteret på skolen, og alle retter sig efter hende. To af lærene på skolen er hende to døtre, så det er et familiested. Det er Regina der bestemmer hvordan skolen skal fungere og hvilke ting der skal undervises i klasserne.
Min hverdag
Tornado eller kæmpe storm, kald det hvad du vil!
Her er et af de træer vi pacerede på hjemvejen. Det var revet helt op af jorden med rødder og det hele.Min søndagstur til Frankenmuth den 26. april 2009
Min værtsfamilie tog mig med til Frankenmuth, hvilket er en by i Michigan som blev grundlagt af tyske imigranter i 1800 tallet.De fleste af bygningerne ligner huse som de ser ud i Tyskland, men med lidt amerikansk inspiriation. Vi spiste på en lille hyggelig tysk resturant/bar, hvor man kunne få alle de tyske klassiske retter, som man kan ønske sig.
Derudover gik vi rundt for at udfordre så meget af byen som muligt.
Et skilt der viser historien omkring Frankenmuth.
Hver by har et ur ligesom dette, så selvføglelig skulle jeg have et billede af det.
Vi var inde i en spejl labyrint, hvor man skulle finde vejen fra den ene ende til den anden. Hvis man ikke passede på og løb, kunne man nemt løbe ind i et spejl. AV..
Pigerne som jeg var sammen med, vi fik alle tre en henna tatovering med et kinisisk tegn for venskab, så vi skulle lige vise det frem.
Det var en super by, som jeg regner med at tage tilbage til, da vi ikke nåede at se verdens største julebutik, da den nåede at lukke inden vi kom. Så jeg skal helt klart dertil igen.
Musicalen "Annie" vist på The Fisher Theater torsdag den 7. maj 2009
Jeg var inde og se musicalen "Annie" på et af de ældste teatre her i Detroit, Michigan, sammen med Lisa og Lauren. Den var super fedt, og selv børnene, som er en stor del af showet, sang rigtig godt. Det var et rejsende teater, så skuespillerne kom fra forskellige steder rundt omkring USA. Så stykket blev kun vidst en uge her i Detroit.
Et besøg med nyfødte kylllinger
En forældre til et yngre barn på skolen, har høns derhjemme, som havde fået kyllinger, som de tog med i skole, så alle kunne se dem. Som de ældste børn på skolen, fik de også lov til at holde dem. Dette var dog ikke lige let for alle, nogle tabte dem og andre smed dem når de bevægede sig. Så tilsidst fik de lov til at kigge på dem i stedet for, så kyllingerne ikke kom til skade.
Institutionens pædagogik
Hvilken uddannelse har de ansatte på skolen?
De ansatte har forskellige uddannelser i forhold til hvad deres job er på skolen.
Der er en overlære i hver af de tre klasser der er på skolen. De tre lærer har en Montessori uddannelse, inden for den aldersgruppe de arbejder med.
De har hver en hjælpe lærer, som i nogle tilfælde er uddannede lærere til en normal folkeskole. Ellers er det ansatte der ønsker at arbejde med børn, så de har ikke nødvendigvis den rette faglige uddannelse.
Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?
I USA har de ikke rigtig begrebet pædagog. De fleste steder er det lærer, da børnene begynder tidligt i skole i Amerika, så der er ikke rigtig brug for pædagoger. Tilgengæld kan man finde steder, som de kalder day care, hvor helt almindelige mennersker, som for eksempel forældre arbejder, og passer børnene, udenfor skoletiden. Men det er ikke særlig brugt i USA, da børnene begynder i skole omkring kl. 8 om morgenen til kl. 15-16 om eftermiddagen, så de fleste forældre har fået fri fra arbejde, så de kan hente deres børn fra skole.
Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte og hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
I klassetrinene fra 1 kl. til 4 kl., hvilket er de klasser jeg er sammen med, er ikke delt op. Der er i alt ti børn, men det er muligt at have flere. De er i det samme klasseværelse, da Montessori metodens siger at børn lærer af børn, fra store til små og fra små til store. Selve undervisningen, hvilket er ca. 10 minutter hver dag, foregår enkeltevis for hvert klassetrin, men de bliver i det samme rum. Der lægges stor vægt på det enkelte barn. De lærer hver især på hvert deres niveau, og kan vælge hvad de vil lave. De har faste opgaver hver dag, men kan selv vælge i hvilket tempo og rækkefølge de ønsker at udfører deres opgaver i. Dette er fordi, at hvert barn er et individ, som alle lærer forskelligt.
Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
Jeg er helt vild med at talemåden til børnene er altid girafsprog. Er bliver meget sjældent hævet en stemme fra de ansattes side, for at få opmærksomheden eller for at skælde ud. Det samme med ordet nej, eller ikke. Det bruges sjældent, da de fleste ansatte vælger at bruge en positiv talemåde, for at løse problemer. Dette ser jeg helt klart som en meget positiv ting, som fungere.
For at komme med et eksempel på hvordan en lærer løser en konflikt mellem to elever: a kommer hen til lærerne og siger, "b slår mig". Lærer siger med det sammen,"jeg kan se at du er virkelig ked af det, og at det påvirker dig meget", a siger "ja, det var fordi at jeg gerne ville have min plads tilbage, men b gider ikke at rykke sig, så b slog mig", læreren siger,"b slog din fordi at b ikke gad at rykke sig" a siger,"ja, men nu har b rykket sig, så nu er der ikke noget problem længere". Dette sker dagligt, da der hele tiden opstår små episoder, som børnene skal have hjælp til at sætte ord på. Så snart at de har hørt deres egene ord blive gentaget og bekraftet i at det er okay at føle sådan, er der ikke længere brug for voksenhjælp.
Jeg ser også fordele med Montessori metoden, men det er ikke alt at jeg er enig i. Hvis jeg skulle sige min mening, ville jeg mixe Montessori metoden sammen med den helt normale folkeskole undervisning for at få de bedste ting fra begge verdener til den optimale undervisning af børn. Det er nemlig ikke alt der fungere på alle børn, de er alle forskellige, og nogle behøver den klassiske tavleundervisning, mens andre behøver mere alternative løsninger.
Hvordan ser en typisk dag - uge ud?
8:00-8:30 Børnene ankommer
8:30-9:00 Stille læsning
9:00-9:30 Samling
9:30-11.25 Undervisning
11:25-11:45 Rydde op
11:45-12:00 Frokost
12:00-13:00 Frikvarter
13:00-13:15 Samling
13:15-14:45 Undervisning
14:45-15.15 Rydde op
Inden jeg kom til USA fik jeg fortalt en masse regler, som jeg skal overholde hvis jeg ville have min sidste praktik i USA. De to vigtigeste ting var, jeg må ikke arbejde med børn under 8 år og jeg må ikke være alene med børn under 8 år.
Det vil sige, jeg må gerne være i et rum med mindere børn, bare ikke være ansvarlig for dem. Dette har fungeret helt fint, da jeg har været sammen med de store børn hver dag. Jeg er dog sammen med de yngere børn i frikvarteret, men der er altid andre voksne tilstede, så jeg er aldrig ansvarlig for dem eller laver noget med dem. Jeg troede først at dette ville blive svært at overholde, da jeg ikke vidste hvordan institutionen fungerede, men det har slet ikke været noget problem at være sammen med de ældre børn, uden at have ansvar for de yngere.
De ansatte har forskellige uddannelser i forhold til hvad deres job er på skolen.
Der er en overlære i hver af de tre klasser der er på skolen. De tre lærer har en Montessori uddannelse, inden for den aldersgruppe de arbejder med.
De har hver en hjælpe lærer, som i nogle tilfælde er uddannede lærere til en normal folkeskole. Ellers er det ansatte der ønsker at arbejde med børn, så de har ikke nødvendigvis den rette faglige uddannelse.
Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?
I USA har de ikke rigtig begrebet pædagog. De fleste steder er det lærer, da børnene begynder tidligt i skole i Amerika, så der er ikke rigtig brug for pædagoger. Tilgengæld kan man finde steder, som de kalder day care, hvor helt almindelige mennersker, som for eksempel forældre arbejder, og passer børnene, udenfor skoletiden. Men det er ikke særlig brugt i USA, da børnene begynder i skole omkring kl. 8 om morgenen til kl. 15-16 om eftermiddagen, så de fleste forældre har fået fri fra arbejde, så de kan hente deres børn fra skole.
Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte og hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
I klassetrinene fra 1 kl. til 4 kl., hvilket er de klasser jeg er sammen med, er ikke delt op. Der er i alt ti børn, men det er muligt at have flere. De er i det samme klasseværelse, da Montessori metodens siger at børn lærer af børn, fra store til små og fra små til store. Selve undervisningen, hvilket er ca. 10 minutter hver dag, foregår enkeltevis for hvert klassetrin, men de bliver i det samme rum. Der lægges stor vægt på det enkelte barn. De lærer hver især på hvert deres niveau, og kan vælge hvad de vil lave. De har faste opgaver hver dag, men kan selv vælge i hvilket tempo og rækkefølge de ønsker at udfører deres opgaver i. Dette er fordi, at hvert barn er et individ, som alle lærer forskelligt.
Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
Jeg er helt vild med at talemåden til børnene er altid girafsprog. Er bliver meget sjældent hævet en stemme fra de ansattes side, for at få opmærksomheden eller for at skælde ud. Det samme med ordet nej, eller ikke. Det bruges sjældent, da de fleste ansatte vælger at bruge en positiv talemåde, for at løse problemer. Dette ser jeg helt klart som en meget positiv ting, som fungere.
For at komme med et eksempel på hvordan en lærer løser en konflikt mellem to elever: a kommer hen til lærerne og siger, "b slår mig". Lærer siger med det sammen,"jeg kan se at du er virkelig ked af det, og at det påvirker dig meget", a siger "ja, det var fordi at jeg gerne ville have min plads tilbage, men b gider ikke at rykke sig, så b slog mig", læreren siger,"b slog din fordi at b ikke gad at rykke sig" a siger,"ja, men nu har b rykket sig, så nu er der ikke noget problem længere". Dette sker dagligt, da der hele tiden opstår små episoder, som børnene skal have hjælp til at sætte ord på. Så snart at de har hørt deres egene ord blive gentaget og bekraftet i at det er okay at føle sådan, er der ikke længere brug for voksenhjælp.
Jeg ser også fordele med Montessori metoden, men det er ikke alt at jeg er enig i. Hvis jeg skulle sige min mening, ville jeg mixe Montessori metoden sammen med den helt normale folkeskole undervisning for at få de bedste ting fra begge verdener til den optimale undervisning af børn. Det er nemlig ikke alt der fungere på alle børn, de er alle forskellige, og nogle behøver den klassiske tavleundervisning, mens andre behøver mere alternative løsninger.
Hvordan ser en typisk dag - uge ud?
8:00-8:30 Børnene ankommer
8:30-9:00 Stille læsning
9:00-9:30 Samling
9:30-11.25 Undervisning
11:25-11:45 Rydde op
11:45-12:00 Frokost
12:00-13:00 Frikvarter
13:00-13:15 Samling
13:15-14:45 Undervisning
14:45-15.15 Rydde op
Inden jeg kom til USA fik jeg fortalt en masse regler, som jeg skal overholde hvis jeg ville have min sidste praktik i USA. De to vigtigeste ting var, jeg må ikke arbejde med børn under 8 år og jeg må ikke være alene med børn under 8 år.
Det vil sige, jeg må gerne være i et rum med mindere børn, bare ikke være ansvarlig for dem. Dette har fungeret helt fint, da jeg har været sammen med de store børn hver dag. Jeg er dog sammen med de yngere børn i frikvarteret, men der er altid andre voksne tilstede, så jeg er aldrig ansvarlig for dem eller laver noget med dem. Jeg troede først at dette ville blive svært at overholde, da jeg ikke vidste hvordan institutionen fungerede, men det har slet ikke været noget problem at være sammen med de ældre børn, uden at have ansvar for de yngere.
Målformulering
1. Jeg vil tilegne mig viden omkring Maria Montessoris grunde, opdagelser og metoder for at opfinde Montessori metoden.
Hvordan: Ved at læse bøger skrevet af eller om Maria Montessori, samt udspørge lærerne på skolen.
Hvorfor: Dette vil jeg gøre, da jeg mangler en grund til hvorfor undervisningen foregår på en bestemt måde, og for bedre selv at kunne udføre metoden rigtigt.
Hvornår: Dette vil jeg gøre løbende, da der er flere gode bøger omkring metoderne, samt gennem forskellige samtaler med de andre ansatte.
2. Jeg vil deltage aktivt i undervisningen på skolen.
Hvordan: Ved at være tilstede i nuet, og tilbyde at udfører nogle af de opgaver der kommer i løbet af hver dag.
Hvorfor: For bedre at kunne forstå Montessori metoden, og for at få det bedste ud af min praktik.
Hvornår: Dette vil jeg gøre hver dag, så jeg kan lærer noget nyt hver evig eneste dag.
Institutionsbeskrivelse
Milford Montessori School
Dette er et billede fra mit klasseværelse. Alle de forskellige fag er delt op i reoler, med forskellige farver. Hver ting ligger på en lille bakke, så hver ting har sin plads og barnet ved hvor hver ting skal være. Det samme gælder når de laver nogle ting. De kan tage et lille tæppe ud, hvor de så kan vælge at lave deres arbejde.
Hvert klasseværelse har en overlærer, som er i klassen hele dagen. Dernæst er der en ekstralærer som deltager i undervisningen halvdelen af dagen, endten formiddag eller eftermiddag. I min klasse har vi også en helt tredje lærer som er der to gange om ugen. Og så er der mig, som fungere som en ekstra person. I vores klasse er der desværre kun 10 elever, men i de to andre klasser er gennemsnittet ca. 18. Grunden er økonomien, da de fleste forældre vælger at putte deres børn i en folkeskole fra 1. kl af, da de håber at børnehaven har givet dem de gode kvaliteter, som Maria Montessori opfandt.
Økonomien her i Michigan er meget dårlig, på grund af alle bil firmaerne. General Moters, Ford og Chrystler er nogle af de største bilfirmaere som er her i Michigan, som er ved at lukke eller har problemer med at sælge biler. Dette påvirke næste alle i Michigan, da bilfirmaerne køber deres smådele fra andre firmaere, spiser mad på de lokale resturanter og jeg kunne blive ved. Så alle bliver påvirket af økonomien.
Skolen er stats autoriseret privat skole, samt der er mulighed for pasning før og efter skole fra kl. 7 til kl. 18. Da det er en privat skole er en stor del af børnene fra overklassen, men det er dog tydeligt at mærke at økonomien er meget dårlig, som præger mange her i Michigan. Det vil sige, at der er ikke så mange børn på skolen, som de sidste par år, hvilket har en stor betydning, da skolen skal kunne løbe rundt økonomisk.
Det er en skole med både kindergarten, preschool og elemntary, hvilket vil sige børn fra alderen 2½ år til ca. 12 år. Klasserne er delt op med børn indenfor 3 års forskel. Det vil sige at børnene har mulighed for at lærer fra hinanden, de store fra de små og de små fra de store.
Skolen ligger i Milford, som ligger i Oakland County, Michigan. Skolen har en japask inspireret indgang, men hele skolen minder meget om den japanske byggestil. Skolen er delt op i flere dele. En skole del, hvor jeg befinder mig med klasserne 1 kl. til 4 kl., en kindergarten del, et kontor, en preschool del og et pasnings rum. Det vil sige at de forskellige trin er delt op i forskellige rum.
Dette er et billede fra mit klasseværelse. Alle de forskellige fag er delt op i reoler, med forskellige farver. Hver ting ligger på en lille bakke, så hver ting har sin plads og barnet ved hvor hver ting skal være. Det samme gælder når de laver nogle ting. De kan tage et lille tæppe ud, hvor de så kan vælge at lave deres arbejde.
Hvert klasseværelse har en overlærer, som er i klassen hele dagen. Dernæst er der en ekstralærer som deltager i undervisningen halvdelen af dagen, endten formiddag eller eftermiddag. I min klasse har vi også en helt tredje lærer som er der to gange om ugen. Og så er der mig, som fungere som en ekstra person. I vores klasse er der desværre kun 10 elever, men i de to andre klasser er gennemsnittet ca. 18. Grunden er økonomien, da de fleste forældre vælger at putte deres børn i en folkeskole fra 1. kl af, da de håber at børnehaven har givet dem de gode kvaliteter, som Maria Montessori opfandt.
Økonomien her i Michigan er meget dårlig, på grund af alle bil firmaerne. General Moters, Ford og Chrystler er nogle af de største bilfirmaere som er her i Michigan, som er ved at lukke eller har problemer med at sælge biler. Dette påvirke næste alle i Michigan, da bilfirmaerne køber deres smådele fra andre firmaere, spiser mad på de lokale resturanter og jeg kunne blive ved. Så alle bliver påvirket af økonomien.
Inden afrejse
Jeg har haft rigtig mange tanker omkring, hvorvidt jeg kom til USA i min praktik eller ej. Jeg har til det sidste gået og håbet på, at jeg kunne komme af sted, selvom der ikke var mange dage tilbage. Der har været mange forhindringer de sidste måneder, som har gjort det svært for mig at komme af sted.
Da jeg fik opringningen fra Danmark – Amerika Fondet, at jeg skulle ind på ambassaden til et interview for mit visum, faldt det hele på plads. Jeg kommer af sted. Det bliver godt nok ikke helt ligesom de andre fem, men derimod tager jeg af sted med start den 1. marts til den 31. august, en måned efter de andre.
Nu skal jeg på ambassaden og så til at gøre klar til afrejse, det er allerede i næste uge.. Så der er mange ting der skal falde helt på plads. Lige nu synes jeg at det hele virker meget skræmmende. Jeg ved ikke helt endnu hvad jeg går med til på mit praktiksted, Milford Montesorri School, da jeg ikke har fået talt særlig meget med min kommende praktikvejleder. Men det virker som et spændende sted, hvor jeg helt klart kan komme til at lære en hel masse nye ting.
Selve kulturen kender jeg lidt til, da jeg har været en hel del i USA, men alligevel skal jeg nu indgå i en helt normal hverdag på en arbejdsplads, samt den familie jeg skal bo hos. Det bliver mærkeligt at tage alt op med roden her i Danmark for 6 måneder, men på den anden side tror jeg også at det kommer til at gå rigtig hurtigt, da det hele er nyt og spændende for mig.
Jeg er helt sikker på at der kommer til at være mange barrierer undervejs, da selve skolen har en helt anderledes pædagogik end jeg selv er vant til her fra Danmark. Børnene må ikke larme, skal sidde på tæpper med deres ting, og gå på række fra lokalerne. Selve sproget bliver også sat på en prøve, da jeg ikke er vant til at tale fagligt på engelsk, men derimod hverdagssprog, men jeg finder det også vigtigt at lære fagudtryk, da det kan bruges i mit videre arbejdsmæssige liv.
Jeg tror at jeg kommer til at få en oplevelse for livet som jeg kan tage med mig, både personligt og fagligt. Det er en udfordring jeg glæder mig rigtig meget til, både de hårde og lette dage.
Jeg glæder mig…
Da jeg fik opringningen fra Danmark – Amerika Fondet, at jeg skulle ind på ambassaden til et interview for mit visum, faldt det hele på plads. Jeg kommer af sted. Det bliver godt nok ikke helt ligesom de andre fem, men derimod tager jeg af sted med start den 1. marts til den 31. august, en måned efter de andre.
Nu skal jeg på ambassaden og så til at gøre klar til afrejse, det er allerede i næste uge.. Så der er mange ting der skal falde helt på plads. Lige nu synes jeg at det hele virker meget skræmmende. Jeg ved ikke helt endnu hvad jeg går med til på mit praktiksted, Milford Montesorri School, da jeg ikke har fået talt særlig meget med min kommende praktikvejleder. Men det virker som et spændende sted, hvor jeg helt klart kan komme til at lære en hel masse nye ting.
Selve kulturen kender jeg lidt til, da jeg har været en hel del i USA, men alligevel skal jeg nu indgå i en helt normal hverdag på en arbejdsplads, samt den familie jeg skal bo hos. Det bliver mærkeligt at tage alt op med roden her i Danmark for 6 måneder, men på den anden side tror jeg også at det kommer til at gå rigtig hurtigt, da det hele er nyt og spændende for mig.
Jeg er helt sikker på at der kommer til at være mange barrierer undervejs, da selve skolen har en helt anderledes pædagogik end jeg selv er vant til her fra Danmark. Børnene må ikke larme, skal sidde på tæpper med deres ting, og gå på række fra lokalerne. Selve sproget bliver også sat på en prøve, da jeg ikke er vant til at tale fagligt på engelsk, men derimod hverdagssprog, men jeg finder det også vigtigt at lære fagudtryk, da det kan bruges i mit videre arbejdsmæssige liv.
Jeg tror at jeg kommer til at få en oplevelse for livet som jeg kan tage med mig, både personligt og fagligt. Det er en udfordring jeg glæder mig rigtig meget til, både de hårde og lette dage.
Jeg glæder mig…
Faglige krav
Faglige elementer
Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …
B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering
C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet
H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.
Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …
B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering
C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet
H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
