Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte på skolen?

De ansatte har forskellige uddannelser i forhold til hvad deres job er på skolen.
Der er en overlære i hver af de tre klasser der er på skolen. De tre lærer har en Montessori uddannelse, inden for den aldersgruppe de arbejder med.
De har hver en hjælpe lærer, som i nogle tilfælde er uddannede lærere til en normal folkeskole. Ellers er det ansatte der ønsker at arbejde med børn, så de har ikke nødvendigvis den rette faglige uddannelse.

Hvilke faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

I USA har de ikke rigtig begrebet pædagog. De fleste steder er det lærer, da børnene begynder tidligt i skole i Amerika, så der er ikke rigtig brug for pædagoger. Tilgengæld kan man finde steder, som de kalder day care, hvor helt almindelige mennersker, som for eksempel forældre arbejder, og passer børnene, udenfor skoletiden. Men det er ikke særlig brugt i USA, da børnene begynder i skole omkring kl. 8 om morgenen til kl. 15-16 om eftermiddagen, så de fleste forældre har fået fri fra arbejde, så de kan hente deres børn fra skole.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte og hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

I klassetrinene fra 1 kl. til 4 kl., hvilket er de klasser jeg er sammen med, er ikke delt op. Der er i alt ti børn, men det er muligt at have flere. De er i det samme klasseværelse, da Montessori metodens siger at børn lærer af børn, fra store til små og fra små til store. Selve undervisningen, hvilket er ca. 10 minutter hver dag, foregår enkeltevis for hvert klassetrin, men de bliver i det samme rum. Der lægges stor vægt på det enkelte barn. De lærer hver især på hvert deres niveau, og kan vælge hvad de vil lave. De har faste opgaver hver dag, men kan selv vælge i hvilket tempo og rækkefølge de ønsker at udfører deres opgaver i. Dette er fordi, at hvert barn er et individ, som alle lærer forskelligt.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Jeg er helt vild med at talemåden til børnene er altid girafsprog. Er bliver meget sjældent hævet en stemme fra de ansattes side, for at få opmærksomheden eller for at skælde ud. Det samme med ordet nej, eller ikke. Det bruges sjældent, da de fleste ansatte vælger at bruge en positiv talemåde, for at løse problemer. Dette ser jeg helt klart som en meget positiv ting, som fungere.
For at komme med et eksempel på hvordan en lærer løser en konflikt mellem to elever: a kommer hen til lærerne og siger, "b slår mig". Lærer siger med det sammen,"jeg kan se at du er virkelig ked af det, og at det påvirker dig meget", a siger "ja, det var fordi at jeg gerne ville have min plads tilbage, men b gider ikke at rykke sig, så b slog mig", læreren siger,"b slog din fordi at b ikke gad at rykke sig" a siger,"ja, men nu har b rykket sig, så nu er der ikke noget problem længere". Dette sker dagligt, da der hele tiden opstår små episoder, som børnene skal have hjælp til at sætte ord på. Så snart at de har hørt deres egene ord blive gentaget og bekraftet i at det er okay at føle sådan, er der ikke længere brug for voksenhjælp.
Jeg ser også fordele med Montessori metoden, men det er ikke alt at jeg er enig i. Hvis jeg skulle sige min mening, ville jeg mixe Montessori metoden sammen med den helt normale folkeskole undervisning for at få de bedste ting fra begge verdener til den optimale undervisning af børn. Det er nemlig ikke alt der fungere på alle børn, de er alle forskellige, og nogle behøver den klassiske tavleundervisning, mens andre behøver mere alternative løsninger.

Hvordan ser en typisk dag - uge ud?

8:00-8:30 Børnene ankommer
8:30-9:00 Stille læsning
9:00-9:30 Samling
9:30-11.25 Undervisning
11:25-11:45 Rydde op
11:45-12:00 Frokost
12:00-13:00 Frikvarter
13:00-13:15 Samling
13:15-14:45 Undervisning
14:45-15.15 Rydde op

Inden jeg kom til USA fik jeg fortalt en masse regler, som jeg skal overholde hvis jeg ville have min sidste praktik i USA. De to vigtigeste ting var, jeg må ikke arbejde med børn under 8 år og jeg må ikke være alene med børn under 8 år.
Det vil sige, jeg må gerne være i et rum med mindere børn, bare ikke være ansvarlig for dem. Dette har fungeret helt fint, da jeg har været sammen med de store børn hver dag. Jeg er dog sammen med de yngere børn i frikvarteret, men der er altid andre voksne tilstede, så jeg er aldrig ansvarlig for dem eller laver noget med dem. Jeg troede først at dette ville blive svært at overholde, da jeg ikke vidste hvordan institutionen fungerede, men det har slet ikke været noget problem at være sammen med de ældre børn, uden at have ansvar for de yngere.